Dagens træning stod udelukkende på ben. Jeg havde fået dem hammerdårlige idé, at jeg skulle have sådan en legday. Både Bodil og jeg er mægtig glade for helkropsprogrammer. Det virker ligesom bare mere logisk at træne det hele, i stedet for, at fedte rundt med alle mulige isolationsøvelser. Anyway, nogle gange har man bare brug for at det hele bare summer, sitrer og gør herre nas. Og sådan havde jeg det altså i dag. For det første har jeg ikke trænet styrketræning i godt en måned nu, så jeg ville gerne det hele og for det andet så magtede jeg bare ikke træning, der indebar, at hive min egen kropsvægt noget som helst sted hen. Pull ups og dips, var dermed udelukket, og da der jo ikke findes andre øvelser til overkroppen.. Ja, så blev det altså bentræning. Det blev derfor til flere af mine hade/elske benøvelser. Jeg ville rigtig gerne fokusere på glutes, da jeg nu har siddet solidt plantet på røven det sidste stykke tid. Den skulle jo nødig blive flad!

 

Dagens program:

4 x 8 Squat

4 x 8 Hip Thrusters

4 x 12 GHR

4 x 8 Bulgarian Split Squat

4 x 10 Leg Press

3 x Prowler

 

Prowleren var Bodils dårlige idé, men altså, man kan jo ligeså godt bare gøre det ordentligt når man nu er i gang.

 

Her følger lidt forklaring om de øvelser, der stod på mit program i dag.

 

Squat

Øvelsen over dem alle, og noget af det fineste vi har, og svaret på det meste. Hvis du ikke ved hvad du skal, er i tvivl om noget, frustreret, glad = SQUAT!

Du finder ikke en bedre helkropsøvelse. Og hvis man ikke kan lide squat, så kan man lave front squat 😉

Vægten godt tilbage på hælen, skub bagdelen bagud og spænd godt op i core. Husk i øvrigt også at spænde godt op mellem skulderbladene, så du ikke ”taber” ryggen. Sørg for at nakken er en forlængelse af ryggen naturlige stilling. Der sker altså ikke noget oppe i loftet, Træk vejret ind, spænd godt i maven, ned, op, pust ud! Og så sørg lige for at kontakte de rigtige muskler her. Lettere sagt end gjort, I know.

 

Hip Thrusters

Denne øvelse, er nok en af dem, hvor jeg kan få bedst kontakt til ballerne. Og baglås i øvrigt. Placér skulderbladene på en bænk, spænd godt op i maven. Sørg for ikke at tabe ryggen, så belastningen er på lænden, fremfor baller/baglår. Nakken følger rygradens retning.

 

Bulgarian split squat

Den gør så mega ondt, og både Bodil og jeg hader den inderligt. Den må gøre et eller andet, for vi bliver ved med at lave den. Øvelsen fungerer lidt ligesom lunges. Bortset fra at din bagerste fod er placeret på en bænk, skammel, sofa, eller hvor du nu træner. Det øger range of motion, og resulterer i seriøst smerter i quads, glutes, hamstrings. Faktisk bare over det hele.

 

GHR

Sammen med Romanian Deadlift er dette min aller-yndlings-baglårs øvelse. Sørg for at få strukket benene godt ud på vej ned, hold opspænd i core. Når du skal op spænder du rigtig godt i baller og baglår, og lader dem trække dig op. Pas på ikke at tabe ryggen. Igen skal ryggen være i naturligt stilling. Jeg er ret svajrygget, og derfor kan det hurtigt se ud som, at der absolut ikke er noget, der ligner et opspænd. Så hvis du ikke er svajrygget, skal du altså ikke forsøge at blive det i denne øvelse. Opspænd er guld! J

 

Prowler

Den gider jeg ikke engang komme ind på – bare få det overstået hurtigst muligt uden at kaste op.

 

Og hold så lige fast en gang. Bodil skulle nemlig dødløfte i dag. Den opmærksomme vil vide, at der kun er 2 uger til DM, hvor Bodil stiller op. Så hun nuppede lige 3 x 130 i dødløft i dag. Sådan bare lige. Følg med, så skal Bodil nok komme ind på hendes træning. Det er sgu ikke for børn. Det er fanme sejt, at have en træningsbuddy, der er så mega stærk og sej. Det motiverer også mig rigtig enormt meget. Når jeg bliver voksen, vil jeg være lige så stræk som Bodil!

 

Hvad har i trænet i dag?

 

/Linnea

Jeg har alle dage været det mindst smidige og mest ufleksible menneske. Jeg har desværre kunne skyde skylden godt og grundigt på min genetik, da jeg har modtaget alle de fede features fra min far i form af rygskade og generelt et fuldstændig ubøjeligt korpus. Derfor har det altid været let for mig at skyde skylden på netop genetikken og ikke gjort noget synderligt for at ændre det. I flere år, har jeg fået at vide, hvor vigtigt det var at jeg huske at strække ud, så jeg ikke blev fuldstændig usmidig. Og der var skaden ligesom sket, hvorfor så rette op på det?

Ærligt så er det udelukkende fordi, jeg synes det er mega kedeligt. Jeg orker det ikke. Så snart, jeg har færdiggjort en hård træning, så magter jeg bare ikke ligge og fedte rundt nede på gulvet. Tunge vægte – det kan jeg holde til. Men den der gennemsyrende smerte, der kommer, når man skal nå sine tær – nej ellers tak. Det seneste år er det dog blevet et større problem, at jeg ikke kunne strække mine knæ. Når man taber noget på gulvet og står og overvejer, hvorvidt det var noget man egentlig skal bruge, blot fordi, man ikke magter at bukke sig ned og samle det op – så er det på tide at gøre noget ved det. Ligesom det for mange kræver rigtig meget selvdisciplin at komme ned i træningscentret, så skal jeg bruge en massiv mængde af samme for at få at tage mig sammen til udstrækning. Jeg begyndte at tænke over, at jeg lige skulle gøre det efter træning. Men det blev ligesom bare ved tanken – kender i det? 😀

I starten af december begyndte jeg så endnu engang at få problemer i ryggen. Nærmere lænden. Og selvom jeg godt vidste, at det måske godt kunne have noget med de forpulede hoftebøjer, der jo udelukkende er tilstede for at gøre livet surt for mig, så blev jeg stadig ikke klogere. Da jeg endelig fik taget mig sammen til at komme til en fysioterapeut og blev vredet og bøjet (og stukket nåle i?!) fik jeg ligesom besked på at nu skulle der altså ske noget med det udstrækning. Og der blev det hele ligesom lidt nemmere. Jeg fungerer meget simpelt bedre, når jeg får en form for udfordring leveret fra en anden. Specielt hvis nogen lige påpeger, at de ikke tror jeg kan, så er motivationen i top. Jeg fik 4 strækøvelser, hvor jeg skulle have en til at strække mit ben og skubbet i mod mig. Det synes jeg lød som en fuldt ud overskuelig idé. Lidt ligesom i amerikanske film, hvor træneren lige strækker en ud efter træning. Så jeg gik hjem til min kæreste og forklarede, at nu skulle vi altså strække ud. Og det blev altså til blod, sved og tårer og en større diskussion om hvorvidt jeg snød eller ej. Hvilket jeg på ingen måde gjorde. Så det blev ret hurtigt droppet. Jeg måtte hurtigt sande at jeg stadig ikke evnede selv at strække ud. Så var der kun en mulighed tilbage. Yoga.. Yoga er tæt på at være mit værste mareridt. Tænk at skulle være stille over en time ad gangen. Bare være dig selv og dit åndedræt. Jeg har bare nul tålmodighed, når det kommer til åndedrætsøvelser. Så mine 3 værste fjender blev ligesom samlet: Stilhed, udstræk og åndedrætsøvelser. Så jeg tænkte: ”Hvordan kan jeg gøre det her ENDNU værre for mig selv? Hvad hader jeg ligeså meget som ovenstående? VARME!” Så ja, jeg besluttede mig for at prøve det her Bikram Yoga, hvor man altså har 21 stillinger i 45 graders varme. Så jeg fik et medlemskab til Bikram Cph, der ligger 4 minutter fra min skole. Så var der ligesom ingen undskyldning. Jeg startede min første time i fuld påklædning og hold nu op, jeg troede vitterligt jeg skulle dø. Jeg kampsvedte, og kunne slet ikke holde ud at være tilstede i min egen krop. Der er en af de 21 stillinger, hvor man står i en squat. Den hedder helt sikkert et eller andet fancy pants yoga navn, men for mig er det altså en statisk squat. Og det er da lidt irriterende, at man skal stå og kæmpe med sin egen kropsvægt, når man nu er vant til at have dobbelt så meget vægt på. Jeg havde medlemskab indtil midt februar måneders medlemskab og havde sat et mål om at skulle lave yoga hver morgen inden skole. Så januar og meste af februar gik altså med at jeg stod op klokken 5 hver morgen, for at kunne nå 1,5 times Bikram yoga inden skole. Fik jeg så noget ud af det?

JA! På meget kort tid blev jeg markant mere smidig, og hele mit bevægemønster, blev rent faktisk markant bedre. Jeg havde færre smerter, og selvom jeg nok ikke ville være helt ved det, så gav det mig altså en eller anden form for ro. Bare spørg Bodil, jeg var meget zen i den periode.

Nu har jeg undværet det i 3 uger dage, hvor jeg har gået og overvejet om jeg fortsat skulle være medlem. Og det skal jeg altså. Cirka en 10 dage efter jeg stoppede sagde min ryg endnu engang fra. Halløj vink med vognstang! Det har resulteret i at jeg hverken har kunnet gå ordentligt, ligge, sidde og i det hele taget foretage mig noget uden at udløse en smertehelvede. Så nu er det bare om at starte forfra igen. Jeg synes stadig ikke det er det mest spændende i verden og mener stadig det er ganske ulideligt, at være inde i saunaen, men jeg synes det er vigtigt at vi lytter og passer på vores krop. Jeg elsker stadig styrketræning mere end noget andet, men jeg synes det er hårdt for kroppen hele tiden at presse den til at skulle være stærkere. Så når jeg bestræber mig på at træne min krop stærk, så betyder det at være stærk indenfor flere aspekter. Jeg vil jo helst gerne være stærk, smidig, udholdende og eksplosiv. Det er vel ikke for meget af bede om?

 

Hvad mener i? Strækker i ud? Eller har i noget, som i burde lægge større fokus på, men har tendens til at ”glemme?”

 

//Linnea

TANGEN:
I onsdags havde jeg fornøjelsen af en hel time med Herman.
Her får i lige en lille opsummering af træningen:
1. Herman synes vi skulle lave en fedtprocentmåling. Det synes jeg ikke. Så det gjorde vi. Jeg prøvede ellers ret ihærdigt (billede) at fortælle, at jeg udmærket godt kunne se præcis hvor meget fedt, jeg besidder, og i øvrigt slet ikke følte for, at det skulle hives i med Hermans dumme fedttang. Når anyway, Herman fik ret, for det får han altid.
2. Derefter trænede vi, og igen med lidt flere repetitioner end normalt, så jeg var rimelig presset, men det gik.
3. Jeg snakker.
4. Herman: “når skal vi gå i gang”
5. Jeg snakker videre
6. Herman: “Så, ikke mere snak”
7. Jeg tager et set
8. Jeg snakker videre
9. Jeg beklager mig
10. Herman: “kan du huske dengang, du vejede 10 kg mindre”
11. Jeg bliver dybt fornærmet
Så fik i lige et indblik. Det gode ved at træne med Herman er, at på trods af at jeg kævler løs, rent faktisk når træningspasset på en time. Teknikken bliver rettet til, og man finder den rette vægt. Det er altid en fornøjelse!
Programmet er virkelig godt, og overskueligt, så jeg gik glad og lettet hjem. Men på vej hjem fra træning, kiggede jeg lige de resterende træningspas igennem en ekstra gang, som var placeret på bagsiden. Det er så bare død og helvede. 2 bendage med high-rep og superset ud over det hele. Tak Herman. Meget klogt at lave forreste side overskuelig og så gemme den rene ondskab på bagsiden. Desværre har Herman regnet ud at det bedst kan betale sig at, jeg laver superset, da jeg meget hurtig “kommer til” at lave noget andet imellem sættene. Så er der ligesom ingen undskyldning Men jaja, ikke noget brok herfra. Eller noget. God weekend!
Er der nogle, der skal træne i morgen 😀

Linnea

For et par uger siden bragte Politiken en artikel om en pige, Maya. Artiklen omhandlede den voksende tendens omkring kvinder, der styrketræner og træner efter et mere muskuløst, tonet look. Hele dagen regnede det med nedladende kommentarer både direkte henvendt til pigen i artiklen, men også generelt om synet på kvinders udseende. Hvad fanden sker der?! Jeg kunne ikke lade være med at bemærke at jeg i mit ”Woman” (ja, jeg er afhængig af magasiner!) så selvsamme pige for blot 6 måneder siden. Ja – samme pige, som deltog i Politikens artikel fremstod i Womans dameblad hvor kvinder frit fik lov til at kommentere på hinandens kroppe. Her blev Maya betegnet som værende sund, stærk, tonet og fik udelukkende rosende ord med på vejen fra de deltagende kvinder. Her var der en kvinde der kommenterede:

“Hun har en supersmuk sporty figur. Det er egentlig mest maven og armene jeg synes er vildt fine og som jeg lægger mærke til. Tonet og feminint.” Woman

 Jeg tvivler på Maya ser markant anderledes ud her et halvt år senere. Så hvad går der galt her? Enhver kan jo se at hun ser sund ud. Og argumenterer i øvrigt også for at hun har et fysisk krævende job, der kræver hun er sund og stærk. Hvem søren kan få ondt i røven over det? Ja, det er dælme da for dårligt at hun passer på sig selv. Sikke noget svineri.. Come on.

Når kvinderne skulle kommentere hende direkte er hun tonet og feminin, men så snart, man kan sidde og gemme sig bag skærmen, så er hun fanatisk, for maskulin og for muskuløs. Hvad bilder folk sig ind. Hvor er det bare nemt sluppet. Ville du sige det samme face-to-face til en person?

Jeg har skrevet om det før. Nu gør jeg det igen, beklager hvis jeg gentager mig selv.

Uanset hvordan man ser ud, hvordan andre ser ud, så er det virkelig uncool at nedgøre andres kroppe på den måde. Det er både hamrende træls og umådeligt trættende at høre på. Brug dog energien andetsteds.

Jeg blev selv udsat for det sidste år, da jeg var på diæt op til konkurrencen.

På billedet fra konkurrencedagen er der en, der har kommenteret ”uhyggeligt”. Egentlig havde jeg lyst til at kontakte personen og høre hvad fanden hun bildte sig ind. Hvad er det for noget ukonstruktivt pis. Jeg blev både ked af det, men også mega bitter. Hvad nu, hvis jeg stod og skulle på scenen 5 minutter senere, havde været på diæt i 13 uger og i øvrigt står og poserer med maven trukket ind? Lige der kunne jeg da godt have brugt noget opløftende opbakning i stedet. Jeg håber hun fik det bedre med sig selv.

I dag vågnede jeg op til et Facebook, der gik amok over magasinet Cover, hvis forsidemodel, har fået tusinde op i det røde felt. Igen bliver en pige høvlet ned grundet hendes udseende. Endnu engang sidder folk gemt bag deres skærme og sviner pigen til. Der er både direkte onde kommentarer og så dem, der retter sig mod modebranchen, der tillader billedet. Det er en helt anden diskussion, jeg slet ikke vil blande mig i. Det jeg synes er så forfærdeligt sørgelig er de kommentarer, der er rettet imod hendes pigen som menneske. Det er ikke på ingen måde i orden.Der skal være plads til alle. Der er alle former og farver i verden. Det er sgu svært at komme udenom og fuldstændig isolere sine børn for de forskelligheder der findes.

Jeg voksede op i hele size-0 helvedet. Det betød da ikke min mor og far forbød mig at læse modeblade og fjernede mig fra omverden, for at jeg undgik at se disse supertynde supermodeller. De sørgede for at jeg vidste, at jeg var lige præcis god nok lige som jeg var.

Og det er vi alle sammen.

Jeg synes det er direkte smagsløst at så mange føler konstant trang til at kommentere på hinandens kroppe. ØV altså! Vær sød mod andre! Tak.

 

Linnea

Når det er søndag og man er fuld af energi, er der ikke andet for end at gå i gang med en ordentlig omgang bentræning.

Fra tid til anden får jeg lov til at tage med min kæreste Christian op og træne. Det foregår på kasernen i Høvelte og jeg kan godt fornemme, at der ikke er hel samme tilgang til tingene, når vi træner sammen, som når mig og Bodil gør. Der er hverken kaffe før, imellem eller efter hvert set. Så det er altid mega hårdt. Det er meget mere ”mind your own business” – hvilket også kan være ret rart, når man kan lukke sig ind i sin egen verden og give den fuld smadder. Jeg har vænnet mig til at Bodil laver spas og løjer i baggrunden, så der er så underligt stille, når hun ikke griner i baggrunden
Når Bodil nu ikke var der til at underholde mig i pauserne forsøgte jeg, at nøjes med 1 minuts pause imellem hvert set.
Selvom det bestemt ikke var med min gode vilje, tog jeg imellem 10-12 repetitioner. Vi er i gang med at prøve det der med at variere træning. Alt over 6 reps er way out of our comfort zone – så 10 eller 12 er jeg bestemt heller ikke fan af. Men når det er overstået er det den fedeste følelse. Jeg havde virkelig meget lyst til bare at smide lortet fra mig og råbe ”VICTORY!” ud over det hele, hver gang jeg havde taget rep nr. 12 ! Men modstod dog fristelsen.

Dagens program:

4 x 10 Deadlift

4 x 10 Romanian Deadlift

3 x 10 Sumo Deadlift

4 x 12 Legpress

4 x 12 Bulgarin Split Squat

4 x 10 Lying leg curl

 

 

 

 

 

 

 

 

Derefter trænede jeg mavemuskulatur i sådan ca 2 minutter og besluttede mig for, at det var unødvendigt. Der er for langt ind til dem – så kan det også bare lige meget.

Og JA! Så var jeg den, der strakte ud i dag. Igen, mega sejr.

Jeg fatter ikke hvordan det kun tog halvanden time – det ville typisk tage 3 timer for mig (os) at komme igennem?!

Nu skal jeg ud og gå en dejlig lang tur med min dejlige veninde Amelia – ikke noget som en god gåtur ovenpå bentræning..!

Hvad har i trænet i dag?

GOD SØNDAG 

 

GODMORGEN
Lidt om min mad i løbet af dagen:
Når det kommer til mad skal det helst være simpelt. Det der med at det skulle være så svært, at leve sundt, må jeg nok stille mig uforstående overfor. Det har da alle dage været lettere at skære grøntsager ud end at lave en pizza. Medmindre man selvfølgelig køber sig fra det. Jeg vil dog stadig vove at påstå, at grøntsagsstænger er hurtigere end Just-eat’s levering.
Det har i hvert fald aldrig krævet den store indsats fra min (manglende?! :D) IQ at skære grøntsager til stave.. Hvis det er besværligt, kan man jo også bare lade være med at skære dem ud. Men så må man også leve med de mærkelige blikke, når man spiser en peberfrugt som et æble – men altså. Det må man tage med.
For mig er det i hvert fald vigtigt at grøntsagerne rent faktisk smager naturligt. Jeg magter ikke rende rundt med en eller andet fedtet gryderet i en boks. Ofte skærer jeg en masse grøntsags-stave og tager dem med i skole. Så er jeg dækket ind, hvis jeg skulle blive sulten, eller blodsukkeret måtte falde. I hvert fald, synes jeg, mange gør det sværere end det i virkeligheden er. Grøntsager bliver kogt, stegt, dampet og kamufleret i diverse krydderier og dressinger for at fjerne den værste smag 😉 Men hallo, størstedelen smager faktisk ganske fint i sig selv. Og man behøver slet ikke være i besiddelse af alle mulige mærkelige ingredienser. Kniv, skærebræt, that’s it.

Smid lige fødderne op på sofabordet engang, for jeg kommer jeg muligvis til at jokke godt og grundigt på dem.

 

Nu har jeg gået rundt i min egen lille verden af yoga og i øvrigt blevet noget så afslappet. Nu har der alligevel hobet sig en del affaldsstoffer op, som jeg skal have afløb før.

 

Jeg sværger til dameblade. Jeg knuselsker dem og det er for mig den mest pålidelige (og uretfærdigt dyre) kilde, man kan få fingre i. Hvis nogen skulle have glippet et af tidens store emner, så handler RIGTIG mange artikler om sundhed. Og det er jo for sejt, for jeg er tosset med at sidde og erklære mig henholdsvis enig eller uenig i påstandene.

Jeg er vildt frustreret over sætningen ”få lange og slanke muskler med yoga”..

Jeg ved ikke hvem søren der evner, at gøre muskler længere. Jeg har i hvert fald gået til det i næsten i måned nu og jeg har hverken længere eller slankere muskler. Ifølge nogle artikler kan man også få flere muskler. Det har jeg heller ikke helt fundet ud af hvordan man bærer sig ad med. Men respekt til dem, der formår det. Og ja, det er muligvis lidt sørgeligt, at min underholdning består i at sidde og finde fem fejl ved træningsartikler, men lad nu det ligge.

Endnu engang kommer jeg væk fra det emne, jeg egentlig ville skrive om. KOM NU TIL SAGEN.

 

Here goes:

Jeg er sgu lidt træt af al den snak om balance for tiden. Jeg er super enig i at man ikke skal nedbryde kroppen og huske at restituere. Men jeg synes nu alligevel det hele bliver en smule for pussenusset for tiden.

 

2 magasiner – 4(!) artikler om sundhed, der omhandlede denne såkaldte balance, som vi alle jagter.

Alle artikler pointerede vigtigheden i at lytte til kroppen. Lytte til dens signaler. Hver morgen skal man stå op og lade kroppen sige hvad den har brug for.

 

Og så er det bare jeg tænker: ”Er jeg den eneste, der stadig vil ligge på sofaen med morgenkaffe og en kanelsnegl, hvis jeg hver morgen vågnede og lyttede til hvad min krop bad om?”

 

Jeg er muligvis helt galt på den her – og man må også gerne erklære sig uenig. Men jeg bliver altså lidt træt i hovedet af at vi skal være ih og åh så forsigtige. Er kroppen træt og uoplagt? Jamen, så har du nok trænet for meget – måske du lige skulle tage en hviledag. Eller uge.

Så får man lige et skulderklap med på vejen, fordi man kan lytte til sin krop.

Jeg savner lidt action. Det bliver så langtrukkent at stå og lytte til kroppen, der kævler løs. Hvad med bare at give den fuld smadder. Så skal kroppen nok selv give op, når den er færdig. Altså sådan seriøst færdig. Da jeg gik til boksning, var der virkelig den der ”kampgejst”, som jeg begynder at savne i hele det her sundhedsræs. Jeg kunne lige forestille mig min træners ansigt, hvis jeg havde proklameret, at vi nok lige skulle tage det stille og roligt i dag. Fordi det siger min krop altså.

 

Det blev meget sort/hvidt – men sådan er jeg nu engang.

Og i en måned hvor nytårsfortsæt hærger, så er det sgu nemt at bukke under. Jeg kunne godt tænke mig lidt mindre af ”det skal være ih og åh så dejligt at komme i form, og der skal være balance over hele linjen, og du skal selvfølgelig også have lov til et stykke kage, når du nu har klaret at træne og spise sundt i en uge!”

Den virker helt fint, hvis det netop er denne balance, man søger så ihærdigt.

Men prøv lige at forventningsafstemme med dig selv først.

Jeg hører, og læser, konstant om folk, der ”bare” ønsker en tonet krop, med tydelig six-pack, tonede muskler og en fast røv. Men sgu ikke på bekostningen af de ugentlige byture, tømmermændsmad, bland-selv-slik osv.

 

Tag lige et valg her. Jeg er helt indforstået med at træning og sundhed har højere prioritet hos nogen. Jeg har da også perioder, hvor jeg smider kosten og træningen af h-til, men så er jeg også indforstået med, at min krop ændrer sig efter de valg. Men man kan bare ikke få det hele.

 

Hvad med ”Hvis du vil have resultater, så tag dig sammen, giv dig selv 100 procent til din træning. Hvis din krop er træt – træn det væk, du får typisk mere energi efterfølgende.. Har du holdt din kostplan en hel uge – super, det kan du fejre med at holde den endnu en.”

 

Hvad tænker i om sundhedsdebatten for tiden?

Er det balance virkelig vejen frem

Jeg indleder indlægget med ordbogens definition a ’crazy cat lady’

‘lives alone and keeps dozens or more pet cats, usually many more than municipal code allows, in a small house, and refuses to give away or sell them even for the sake of the safety of the cats or herself”

Hvis du skifter ‘cats’ ud med ‘bøtter’, så er du i besiddelse af en vældig god beskrivelse af mig.

Jeg elsker mine bøtter! Jeg ved ikke om, hvorvidt de skal opfylde nogle optagelseskrav, for at blive accepteret som tupperwares, så for at undgå nogle misforståelser, bliver de her refereret til som bøtter.

I hvert fald får I dag et indblik i noget af min stolte samling. Det er nemlig en af mine helt store svagheder. Det er lidt som en sport, at finde den perfekte bøtte, og jeg får lidt et kick, hver gang jeg finder en ny. Når jeg opdager en ny bøtte, arbejder min hjerne på højtryk for at gennemgå alle de muligheder, den kan indeholde. Efterhånden som jeg bliver mere erfaren indenfor emnet, bliver der stillet højere krav til funktionen af disse. De ting som jeg priser højt er:

De må ikke være utætte – jeg spørger gerne lige ekspedienten om den nu er tæt. De svarer selvfølgelig altid “ja da”. Jeg går gerne hjem og fylder dem op med vand og vender bunden i vejret. Og hvis de ikke er tætte, går jeg gerne ned I butikken og demonstrerer. Således får jeg også vasket gulv. 😀

De skal helst have en ‘lås’ – det mest optimale for mig er hvis låget kan ‘låses’.

De skal være pæne – optimalt ville være hvis alle var pink eller lilla, men sådan hænger verden desværre bare ikke altid sammen.

 De skal være lette at stable

 Firkantet er vejen frem – jeg har prøvet mig frem med diverse former, og det holder bare ikke. Det er noget værre bøvl og de passer bare ikke ind nogle steder!

Hele grunden til dette indlæg, var egentlig at jeg rigtig gerne vil vise min helt nye madkasse, som har reddet mig igennem hele min eksamensperioden.

Den er praktisk, pink, pæn og helt tæt – og så har den sågar et indbygget bestik!

Den er delt op I 2 rum

Øverst: her er der plads til små snacks. Jeg har typisk små tomater, agurk, blåbær og peberfrugt. I midten er der en lille boks, hvor jeg typisk har mandler. Hvis det bliver en lang dag, har jeg typisk kaffepulver, da jeg er super emsig med min kaffe. Der er lige præcis plads til 12 g., hvilket svarer til 2 perfekte kopper.

I bunden af øverste del er der et lille saml sæt bestik – som passende kan bruges til indholdet I bunden.

Bunden:Her har jeg typisk frokost/aftensmad I form af lidt kylling, æg, avocado og grøntsager.

Der er dermed bade plads til måltid og snacks.

Jeg synes det er en kæmpe fordel at have med, så man altid er dækket ind, hvis blodsukkeret skulle falde sidst på dagen. Og det gør det jo!

Hvad er jeres yndlings opbevaringsbokse, er der nogen derude, som man ikke kan leve uden? 😀

Linnea

Nu har jeg efterhånden fået samlet de 10 råd, som jeg selv kan stå inde for, og i øvrigt selv lever efter. Der er godt nok uendeligt mange do’s og don’t’s indenfor kost og træning. Det smarte er, at du kan finde et belæg for alt, og er man typen, der helst vil leve af fast food og kage – ja, så kan man sgu helt sikkert også finde sider, der af den ene eller anden grund taler for dette. Hvis man bare leder grundigt nok, kan man finde netop det svar man ønsker. Hvilket er en af grundene til, at jeg altid har kunne forsvare mit indtag af chokolade – det er jo sundt hvis bare det er over 70%. Og hvis det ikke lige er over 70%, jamen, så er det jo sundt for sindet, for man bliver jo glad af chokolade, og er man glad er man sund. Jeg har ganske enkelt en fantastisk evne til at finde gode næringsstoffer i ALT. Desværre er mine gode hensigter ikke altid hensigtsmæssige. Jeg har det unægtelig bedre i krop og sind, når jeg er sund (hvad fanden det så end betyder efterhånden..)

Værsgo’

PROTEIN

SURPRISE.. Og gerne det, der kommer fra kød, fisk og æg. Ja, det kommer vel ikke som den store overraskelse at jeg går ind for at få nok protein. Det er jo bare et kæmpe win på alle måder. Det stimulerer proteinsyntese, holder dig mæt, stabiliserer blodsukkeret og smager godt. Jeg går efter at spise 1,6-2,2 g pr. Kg kropsvægt dagligt. Jeg har intet problem med store portioner, hvorfor jeg får mine proteiner fra reel mad. Proteinbarer og shakes er tit og ofte proppet med alt muligt lort, jeg sagtens kan undvære. Få de essentielle aminosyrer, for at stimulere proteinsyntesen, så er du good to go!

 

KAFFE

Jeg holder unægteligt meget af kaffe. Det kan faktisk reducere muskelømhed. Derudover giver det dejlig energi og godt humør. Og hvis nogle skulle have den frækhed, at betvivle mig, er der her en hel side om alle de gode ting ved kaffe: http://authoritynutrition.com/top-13-evidence-based-health-benefits-of-coffee/

FEDT

Husk at få sundt fedt. Membranen rundt om vores celler (som vi jo som bekendt har t par stykker af) består af fedt. Vores hormonsystem, nervesystem og ikke mindst hjerne har brug for de essentielle fedtsyrer. Jeg mærkede det selv under diæten til konkurrencen. Og jeg prioriterede endda fedtet ret højt i min diæt. Hjernen virker bare ikke optimalt uden. Efter at have lagt pung og nøgler i køleskab, glemt at trække håndbremsen, og ikke kunne huske mit eget tlf nummer, smed jeg en ekstra avocado og et shot Udo’s Choice ekstra ind om dagen. Og det hjalp virkelig. Derudover tager jeg fiskeolie som kosttilskud, hvis jeg ikke lige får spist nok fisk i løbet af ugen.

VÆGTTRÆNING & EFTERFORBRÆNDING, JA TAK!

Der er uendeligt mange, der prioriterer cardio, fordi det ser super godt ud på kalorieforbrændingen på pulsuret. Under steady state cardio, forbrænder vi x antal kalorier. Når vi træder ned fra torturinstrumentet, går vi direkte tilbage til hvilepuls. Ved styrketræning derimod fortsætter forbrænding efter endt træning. Også kaldet efterforbrænding. Således er vores forbrænding højere op til 24 timer efter et træningspas. Og DERFOR giver 1 times styrketræning samlet en højere kalorieforbrænding end at stå på løbebåndet i same rum tid.

Under styrketræning opbygger vi muskler. Muskler forbrænder mere end fedt. Så mere muskelmasse = højere basalstofskifte = mere mad.

Og hvis man føler for løbebåndet, så prioritér Højintens Interval Træning i stedet. Det sparker nemlig også til efterforbrænding. Og forbedrer samtidig konditionen.

GRØNTSAGER

De mætter, de er sprængfyldt af næringsstoffer, vitaminer, mineraler, kostfibre, indeholder minimum af kalorier, booster immunforsvaret. Jeg holder mægtig meget af broccoli, der indeholder både C, A, B & E Vitamin og er derudover spækket med kostfibre, der gør dig mæt (længe).

SØVN

Mangel på søvn er stressende. Når vi er stressende (i længere perioder vel og mærke) øges cortisol niveauet. Og det vil vi helst ikke have til at blive oppe. Cortisol er et stresshormon, der bl.a. sørger for at holde rigtig godt fast på det fedt, vi så gerne vil af med. Og flytter det også gerne til at være visceralt fedt, som er det usunde fedt, vi lagrer omkring organerne. Og det skal vi undgå. Desuden vil for lidt søvn også resultere i større svingninger i blodsukkeret. Og det er her vi får de forbandede cravings, der rammer sidst på eftermiddagen. Prioritér søvnen. Du fungerer alligevel ikke optimalt uden.

 

LÆS PÅ VAREN

Det tager en krig, det er sidst på eftermiddagen, du er sulten og supermarkedet er fyldt med hundredevis af unger i sukkerchok, der netop har fået eftermiddagskage i børnehaven og er mindst ligeså overtrætte som du. Det sidste man gider er at stå og glo på samtlige ting, man smider i kurven. Men gør dig selv den tjeneste at se efter. Du vil få et chok over hvor mange øv-ingredienser og E-numre man kan putte i noget så uskyldigt som pålæg.

VAND

Ja, det er sgu nok ikke gået nogen forbi, at vand er rimelig vigtig.. Og hvis du smider lidt mynthe i, så er der diæt mojito

RESTITUTION

Everyday is leg day! Hold kæft, hvor ville jeg bare aldrig beklage mig, hvis jeg skulle undvære dips og pull-ups. Bare Squats, Dødløft, Bodil og jeg.. Det ville være så godt, men går desværre ikke. Hvis vi konstant undlader restitutionen, kan vi risikere at miste muskelmassen. Kroppen kan ganske enkelt ikke nå at reparere de muskelfibre, som vi selvfølgelig har revet og flået i under træning. Derudover har man sandsynligvis ikke tilstrækkelig energi til en optimal træning, hvis kroppen ikke får lov at restituere. Dermed ikke sagt at vi skal restituere for meget. Formålet er at nå superkompensationen. Det er her muskelfibrene klar. Stærkere end før og topklar til atter at blive tæsket igennem 😀

GODE RÅVARER

Følgende liste af råvarer indgår alle i min daglige kost. Det er netop disse, der giver mig optimal energi og en krop, der er i balance

Kylling, Laks, Torsk, Æg, Avocado, Mandler, Blåbær, Agurk, Broccoli, Ingefær.

 

Hvad er jeres bedste råd?

/Linnea

 Beklager photo-booth – det er sgu lidt let sluppet 😉

 

Nu brokker jeg mig altså. Det er jeg nemlig temmelig skrap til. Og derfor vil jeg også have lov til det. For dælen hvor er jeg træt og har ondt oven i mit hoved. Jeg har i flere år bøvlet med migræne. Da jeg startede med styrketræning og desuden lagde min kost om forsvandt det fuldstændig – og det er en af de bedste ting sund kost har gjort for mig. De sidste 4 måneder efter konkurrencen, hvor jeg ikke har fulgt nogen decideret kostplan, er jeg blevet bombarderet med migræneanfald. Og det er mildest talt voldsomt smertefuldt og irriterende. Og ja, I get it, det er ikke verdens undergang og der er mange der lider af det.. Men. Jeg har ganske enkelt svært ved at acceptere at min raske krop, som jeg selv synes, jeg tager mig noget så godt af, skal få så voldsomme reaktioner. Jeg vidste på forhånd at min krop ikke har det tætteste venskab med gluten, men der er så meget hype om det for tiden, så jeg tænkte lidt, at det var nok sådan et normalt problem. Men når jeg i løbet af dagen er ved at springe min bukser i luften og mit hoved er ved at eksplodere, så bliver jeg enormt træt, sur og ked af det. Ærligt, så magter jeg ikke være en af dem, der skal forbyde sig selv diverse madvarer og blive sat i forbindelse med ord som ”ortoreksi” og “fanatisk”. Jeg har været på diæt, jeg har forbudt mig selv alt i 4 måneder. Ikke mere. Men som jeg skrev i forrige indlæg, så bliver man sommetider nødt til lige at lytte til hvad det er kroppen siger – og det arbejder jeg virkelig på. For den taler altså forskellige sprog. Jeg bliver da snotforvirret når den råber ”jeg vil have kage” og på samme tid raser ”hvis du rører den kage, så smider jeg en ballon i din mave og hamrer dig i hovedet”. Og det sprog kan jeg sommetider bare ikke lige fatte, og ja, så vælger jeg altså kagen.

Og gang på gang bliver jeg tosset over at jeg får det så skidt, og det ville være genialt, hvis man på den ene eller anden måde, rent faktisk kunne prøve at fremkalde følelsen af hvordan det nu gik sidst. For fuldstændig velvidende om hvor skidt jeg får det efterfølgende, laver jeg gang på gang samme stunt. Og det tror jeg mange kender til

Jeg er udmattet (og taknemmelig) over, at den jeg holder allermest af, gang på gang, når jeg endnu engang har trampet i gulvet som et andet børnehavebarn og beordret bland selv slik, skal ligge og holde om mit hoved.

Jeg synes det er pinligt. Virkelig pinligt, konstant at skulle være besværlig og spørge ind til hvad der er i maden og kigge på absolut alt i supermarkedet – men også lidt spændende. Sikke mange bæ-ting, man kan putte i mad!

Nå, nok brok – nu bliver resten happy times:

At få konstateret, at jeg ikke kan tåle laktose eller gluten er udover at være en pain in the ass, en lettelse.

For hvad nu?

Jeg har lagt mit liv om før, det gør jeg gerne igen, såfremt det hjælper. Der er så mange, der lider af migræne, som ikke kender til årsagen. Jeg kan kun være taknemmelig for, at jeg ved præcis, hvad udløser det, og jeg rent faktisk kan spise mig udenom om det. Intet mindre end fantastisk.

Jeg tror på at man ikke skal slå sig til tåls med diverse symptomer – der er altid en årsag, og jeg er af den overbevisning, at det rigtig tit kan løses med ændringer i kosten – så det er bare i gang med at eksperimentere.

Jeg modtager gode råd og forslag med kyshånd. Og hvis der er nogen, der har erfaringer med hvorvidt, man efterhånden kan implementere lidt i kosten igen, så er jeg lydhør. Jeg er nemlig færdig med at finde årsager på Netdoktor. Jeg har, som lettere hypokonder, diagnosticeret mig selv med mindst 3 nye problemer hver gang, jeg klikker derind.

 

Og så en bøn til producenterne af glutenfri produkter: ”kunne man finde en løsning hvor sukkerindholdet ikke er 10 gange så højt?” jeg er udmærket godt klar over, at jeg ikke er allergisk overfor sukker, men det virker sgu lidt som om at det, der normalt ville være hvedemel, nu er byttet ud med rørsukker.

 

Og så er dette jo en ultimativ udfordring – jeg sagde for et par uger siden jeg manglede et mål. Det her er da den vildeste udfordring – Den tager jeg! Og det sier jeg jer, hvis jeg klarer december uden pebernødder, så er det min ultimativt største bedrift. Nogensinde.

 

(Jeg har i øvrigt planer om at slæbe Bodil med på min December-diæt. Det har jeg bare ikke lige fortalt hende endnu.. Men jeg kan fornemme at vi sammen hurtigt kunne blive 2 marcipangrise. Og det kommer ikke til at ske) – Bodil har i øvrigt netop svaret at marcipangris ikke er det værste man kan være.

Hvad siger i til nogle før/efter billeder fra henholdsvis 1. Og 25. December? 😀 Så må vi se om det bliver marcinpangrise eller bare grise 😉

 

/Linnea

Før/efter Gluten&Laktose

Det er faktisk mere grænseoverskridende end jeg troede at ligge billeder af en ikke så køn mave op. Tænkte egentlie, at blufærdigheden var long gone efter konkurrencen, men nu har flere spurgt ind til om det nu kan være så slemt med dem mave. Og ja, oprigtigt, jeg synes faktisk, det er temmelig vild forskel.

Til venstre er taget morgen, og det til højre er taget morgenen efter, hvor jeg fik havregrød inden jeg gik i seng. Beklager hvis nogen, bliver forargede over bar-røv billeder – tænker i har set noget mere chokerende 🙂