Smid lige fødderne op på sofabordet engang, for jeg kommer jeg muligvis til at jokke godt og grundigt på dem.

 

Nu har jeg gået rundt i min egen lille verden af yoga og i øvrigt blevet noget så afslappet. Nu har der alligevel hobet sig en del affaldsstoffer op, som jeg skal have afløb før.

 

Jeg sværger til dameblade. Jeg knuselsker dem og det er for mig den mest pålidelige (og uretfærdigt dyre) kilde, man kan få fingre i. Hvis nogen skulle have glippet et af tidens store emner, så handler RIGTIG mange artikler om sundhed. Og det er jo for sejt, for jeg er tosset med at sidde og erklære mig henholdsvis enig eller uenig i påstandene.

Jeg er vildt frustreret over sætningen ”få lange og slanke muskler med yoga”..

Jeg ved ikke hvem søren der evner, at gøre muskler længere. Jeg har i hvert fald gået til det i næsten i måned nu og jeg har hverken længere eller slankere muskler. Ifølge nogle artikler kan man også få flere muskler. Det har jeg heller ikke helt fundet ud af hvordan man bærer sig ad med. Men respekt til dem, der formår det. Og ja, det er muligvis lidt sørgeligt, at min underholdning består i at sidde og finde fem fejl ved træningsartikler, men lad nu det ligge.

Endnu engang kommer jeg væk fra det emne, jeg egentlig ville skrive om. KOM NU TIL SAGEN.

 

Here goes:

Jeg er sgu lidt træt af al den snak om balance for tiden. Jeg er super enig i at man ikke skal nedbryde kroppen og huske at restituere. Men jeg synes nu alligevel det hele bliver en smule for pussenusset for tiden.

 

2 magasiner – 4(!) artikler om sundhed, der omhandlede denne såkaldte balance, som vi alle jagter.

Alle artikler pointerede vigtigheden i at lytte til kroppen. Lytte til dens signaler. Hver morgen skal man stå op og lade kroppen sige hvad den har brug for.

 

Og så er det bare jeg tænker: ”Er jeg den eneste, der stadig vil ligge på sofaen med morgenkaffe og en kanelsnegl, hvis jeg hver morgen vågnede og lyttede til hvad min krop bad om?”

 

Jeg er muligvis helt galt på den her – og man må også gerne erklære sig uenig. Men jeg bliver altså lidt træt i hovedet af at vi skal være ih og åh så forsigtige. Er kroppen træt og uoplagt? Jamen, så har du nok trænet for meget – måske du lige skulle tage en hviledag. Eller uge.

Så får man lige et skulderklap med på vejen, fordi man kan lytte til sin krop.

Jeg savner lidt action. Det bliver så langtrukkent at stå og lytte til kroppen, der kævler løs. Hvad med bare at give den fuld smadder. Så skal kroppen nok selv give op, når den er færdig. Altså sådan seriøst færdig. Da jeg gik til boksning, var der virkelig den der ”kampgejst”, som jeg begynder at savne i hele det her sundhedsræs. Jeg kunne lige forestille mig min træners ansigt, hvis jeg havde proklameret, at vi nok lige skulle tage det stille og roligt i dag. Fordi det siger min krop altså.

 

Det blev meget sort/hvidt – men sådan er jeg nu engang.

Og i en måned hvor nytårsfortsæt hærger, så er det sgu nemt at bukke under. Jeg kunne godt tænke mig lidt mindre af ”det skal være ih og åh så dejligt at komme i form, og der skal være balance over hele linjen, og du skal selvfølgelig også have lov til et stykke kage, når du nu har klaret at træne og spise sundt i en uge!”

Den virker helt fint, hvis det netop er denne balance, man søger så ihærdigt.

Men prøv lige at forventningsafstemme med dig selv først.

Jeg hører, og læser, konstant om folk, der ”bare” ønsker en tonet krop, med tydelig six-pack, tonede muskler og en fast røv. Men sgu ikke på bekostningen af de ugentlige byture, tømmermændsmad, bland-selv-slik osv.

 

Tag lige et valg her. Jeg er helt indforstået med at træning og sundhed har højere prioritet hos nogen. Jeg har da også perioder, hvor jeg smider kosten og træningen af h-til, men så er jeg også indforstået med, at min krop ændrer sig efter de valg. Men man kan bare ikke få det hele.

 

Hvad med ”Hvis du vil have resultater, så tag dig sammen, giv dig selv 100 procent til din træning. Hvis din krop er træt – træn det væk, du får typisk mere energi efterfølgende.. Har du holdt din kostplan en hel uge – super, det kan du fejre med at holde den endnu en.”

 

Hvad tænker i om sundhedsdebatten for tiden?

Er det balance virkelig vejen frem

Jeg indleder indlægget med ordbogens definition a ’crazy cat lady’

‘lives alone and keeps dozens or more pet cats, usually many more than municipal code allows, in a small house, and refuses to give away or sell them even for the sake of the safety of the cats or herself”

Hvis du skifter ‘cats’ ud med ‘bøtter’, så er du i besiddelse af en vældig god beskrivelse af mig.

Jeg elsker mine bøtter! Jeg ved ikke om, hvorvidt de skal opfylde nogle optagelseskrav, for at blive accepteret som tupperwares, så for at undgå nogle misforståelser, bliver de her refereret til som bøtter.

I hvert fald får I dag et indblik i noget af min stolte samling. Det er nemlig en af mine helt store svagheder. Det er lidt som en sport, at finde den perfekte bøtte, og jeg får lidt et kick, hver gang jeg finder en ny. Når jeg opdager en ny bøtte, arbejder min hjerne på højtryk for at gennemgå alle de muligheder, den kan indeholde. Efterhånden som jeg bliver mere erfaren indenfor emnet, bliver der stillet højere krav til funktionen af disse. De ting som jeg priser højt er:

De må ikke være utætte – jeg spørger gerne lige ekspedienten om den nu er tæt. De svarer selvfølgelig altid “ja da”. Jeg går gerne hjem og fylder dem op med vand og vender bunden i vejret. Og hvis de ikke er tætte, går jeg gerne ned I butikken og demonstrerer. Således får jeg også vasket gulv. 😀

De skal helst have en ‘lås’ – det mest optimale for mig er hvis låget kan ‘låses’.

De skal være pæne – optimalt ville være hvis alle var pink eller lilla, men sådan hænger verden desværre bare ikke altid sammen.

 De skal være lette at stable

 Firkantet er vejen frem – jeg har prøvet mig frem med diverse former, og det holder bare ikke. Det er noget værre bøvl og de passer bare ikke ind nogle steder!

Hele grunden til dette indlæg, var egentlig at jeg rigtig gerne vil vise min helt nye madkasse, som har reddet mig igennem hele min eksamensperioden.

Den er praktisk, pink, pæn og helt tæt – og så har den sågar et indbygget bestik!

Den er delt op I 2 rum

Øverst: her er der plads til små snacks. Jeg har typisk små tomater, agurk, blåbær og peberfrugt. I midten er der en lille boks, hvor jeg typisk har mandler. Hvis det bliver en lang dag, har jeg typisk kaffepulver, da jeg er super emsig med min kaffe. Der er lige præcis plads til 12 g., hvilket svarer til 2 perfekte kopper.

I bunden af øverste del er der et lille saml sæt bestik – som passende kan bruges til indholdet I bunden.

Bunden:Her har jeg typisk frokost/aftensmad I form af lidt kylling, æg, avocado og grøntsager.

Der er dermed bade plads til måltid og snacks.

Jeg synes det er en kæmpe fordel at have med, så man altid er dækket ind, hvis blodsukkeret skulle falde sidst på dagen. Og det gør det jo!

Hvad er jeres yndlings opbevaringsbokse, er der nogen derude, som man ikke kan leve uden? 😀

Linnea