TANGEN:
I onsdags havde jeg fornøjelsen af en hel time med Herman.
Her får i lige en lille opsummering af træningen:
1. Herman synes vi skulle lave en fedtprocentmåling. Det synes jeg ikke. Så det gjorde vi. Jeg prøvede ellers ret ihærdigt (billede) at fortælle, at jeg udmærket godt kunne se præcis hvor meget fedt, jeg besidder, og i øvrigt slet ikke følte for, at det skulle hives i med Hermans dumme fedttang. Når anyway, Herman fik ret, for det får han altid.
2. Derefter trænede vi, og igen med lidt flere repetitioner end normalt, så jeg var rimelig presset, men det gik.
3. Jeg snakker.
4. Herman: “når skal vi gå i gang”
5. Jeg snakker videre
6. Herman: “Så, ikke mere snak”
7. Jeg tager et set
8. Jeg snakker videre
9. Jeg beklager mig
10. Herman: “kan du huske dengang, du vejede 10 kg mindre”
11. Jeg bliver dybt fornærmet
Så fik i lige et indblik. Det gode ved at træne med Herman er, at på trods af at jeg kævler løs, rent faktisk når træningspasset på en time. Teknikken bliver rettet til, og man finder den rette vægt. Det er altid en fornøjelse!
Programmet er virkelig godt, og overskueligt, så jeg gik glad og lettet hjem. Men på vej hjem fra træning, kiggede jeg lige de resterende træningspas igennem en ekstra gang, som var placeret på bagsiden. Det er så bare død og helvede. 2 bendage med high-rep og superset ud over det hele. Tak Herman. Meget klogt at lave forreste side overskuelig og så gemme den rene ondskab på bagsiden. Desværre har Herman regnet ud at det bedst kan betale sig at, jeg laver superset, da jeg meget hurtig “kommer til” at lave noget andet imellem sættene. Så er der ligesom ingen undskyldning Men jaja, ikke noget brok herfra. Eller noget. God weekend!
Er der nogle, der skal træne i morgen 😀
For et par uger siden bragte Politiken en artikel om en pige, Maya. Artiklen omhandlede den voksende tendens omkring kvinder, der styrketræner og træner efter et mere muskuløst, tonet look. Hele dagen regnede det med nedladende kommentarer både direkte henvendt til pigen i artiklen, men også generelt om synet på kvinders udseende. Hvad fanden sker der?! Jeg kunne ikke lade være med at bemærke at jeg i mit ”Woman” (ja, jeg er afhængig af magasiner!) så selvsamme pige for blot 6 måneder siden. Ja – samme pige, som deltog i Politikens artikel fremstod i Womans dameblad hvor kvinder frit fik lov til at kommentere på hinandens kroppe. Her blev Maya betegnet som værende sund, stærk, tonet og fik udelukkende rosende ord med på vejen fra de deltagende kvinder. Her var der en kvinde der kommenterede:
“Hun har en supersmuk sporty figur. Det er egentlig mest maven og armene jeg synes er vildt fine og som jeg lægger mærke til. Tonet og feminint.” Woman
Jeg tvivler på Maya ser markant anderledes ud her et halvt år senere. Så hvad går der galt her? Enhver kan jo se at hun ser sund ud. Og argumenterer i øvrigt også for at hun har et fysisk krævende job, der kræver hun er sund og stærk. Hvem søren kan få ondt i røven over det? Ja, det er dælme da for dårligt at hun passer på sig selv. Sikke noget svineri.. Come on.
Når kvinderne skulle kommentere hende direkte er hun tonet og feminin, men så snart, man kan sidde og gemme sig bag skærmen, så er hun fanatisk, for maskulin og for muskuløs. Hvad bilder folk sig ind. Hvor er det bare nemt sluppet. Ville du sige det samme face-to-face til en person?
Jeg har skrevet om det før. Nu gør jeg det igen, beklager hvis jeg gentager mig selv.
Uanset hvordan man ser ud, hvordan andre ser ud, så er det virkelig uncool at nedgøre andres kroppe på den måde. Det er både hamrende træls og umådeligt trættende at høre på. Brug dog energien andetsteds.
Jeg blev selv udsat for det sidste år, da jeg var på diæt op til konkurrencen.
På billedet fra konkurrencedagen er der en, der har kommenteret ”uhyggeligt”. Egentlig havde jeg lyst til at kontakte personen og høre hvad fanden hun bildte sig ind. Hvad er det for noget ukonstruktivt pis. Jeg blev både ked af det, men også mega bitter. Hvad nu, hvis jeg stod og skulle på scenen 5 minutter senere, havde været på diæt i 13 uger og i øvrigt står og poserer med maven trukket ind? Lige der kunne jeg da godt have brugt noget opløftende opbakning i stedet. Jeg håber hun fik det bedre med sig selv.
I dag vågnede jeg op til et Facebook, der gik amok over magasinet Cover, hvis forsidemodel, har fået tusinde op i det røde felt. Igen bliver en pige høvlet ned grundet hendes udseende. Endnu engang sidder folk gemt bag deres skærme og sviner pigen til. Der er både direkte onde kommentarer og så dem, der retter sig mod modebranchen, der tillader billedet. Det er en helt anden diskussion, jeg slet ikke vil blande mig i. Det jeg synes er så forfærdeligt sørgelig er de kommentarer, der er rettet imod hendes pigen som menneske. Det er ikke på ingen måde i orden.Der skal være plads til alle. Der er alle former og farver i verden. Det er sgu svært at komme udenom og fuldstændig isolere sine børn for de forskelligheder der findes.
Jeg voksede op i hele size-0 helvedet. Det betød da ikke min mor og far forbød mig at læse modeblade og fjernede mig fra omverden, for at jeg undgik at se disse supertynde supermodeller. De sørgede for at jeg vidste, at jeg var lige præcis god nok lige som jeg var.
Og det er vi alle sammen.
Jeg synes det er direkte smagsløst at så mange føler konstant trang til at kommentere på hinandens kroppe. ØV altså! Vær sød mod andre! Tak.
Når det er søndag og man er fuld af energi, er der ikke andet for end at gå i gang med en ordentlig omgang bentræning.
Fra tid til anden får jeg lov til at tage med min kæreste Christian op og træne. Det foregår på kasernen i Høvelte og jeg kan godt fornemme, at der ikke er hel samme tilgang til tingene, når vi træner sammen, som når mig og Bodil gør. Der er hverken kaffe før, imellem eller efter hvert set. Så det er altid mega hårdt. Det er meget mere ”mind your own business” – hvilket også kan være ret rart, når man kan lukke sig ind i sin egen verden og give den fuld smadder. Jeg har vænnet mig til at Bodil laver spas og løjer i baggrunden, så der er så underligt stille, når hun ikke griner i baggrunden
Når Bodil nu ikke var der til at underholde mig i pauserne forsøgte jeg, at nøjes med 1 minuts pause imellem hvert set.
Selvom det bestemt ikke var med min gode vilje, tog jeg imellem 10-12 repetitioner. Vi er i gang med at prøve det der med at variere træning. Alt over 6 reps er way out of our comfort zone – så 10 eller 12 er jeg bestemt heller ikke fan af. Men når det er overstået er det den fedeste følelse. Jeg havde virkelig meget lyst til bare at smide lortet fra mig og råbe ”VICTORY!” ud over det hele, hver gang jeg havde taget rep nr. 12 ! Men modstod dog fristelsen.
Dagens program:
4 x 10 Deadlift
4 x 10 Romanian Deadlift
3 x 10 Sumo Deadlift
4 x 12 Legpress
4 x 12 Bulgarin Split Squat
4 x 10 Lying leg curl
Inden bentræning
Efter bentræning (og 2 dage efter!)
Derefter trænede jeg mavemuskulatur i sådan ca 2 minutter og besluttede mig for, at det var unødvendigt. Der er for langt ind til dem – så kan det også bare lige meget.
Og JA! Så var jeg den, der strakte ud i dag. Igen, mega sejr.
Jeg fatter ikke hvordan det kun tog halvanden time – det ville typisk tage 3 timer for mig (os) at komme igennem?!
Nu skal jeg ud og gå en dejlig lang tur med min dejlige veninde Amelia – ikke noget som en god gåtur ovenpå bentræning..!
Hvad har i trænet i dag?
GOD SØNDAG
Dødløft fra konkurrencen i Juni 2014 – skal du være med i 2015??
GODMORGEN
Lidt om min mad i løbet af dagen:
Når det kommer til mad skal det helst være simpelt. Det der med at det skulle være så svært, at leve sundt, må jeg nok stille mig uforstående overfor. Det har da alle dage været lettere at skære grøntsager ud end at lave en pizza. Medmindre man selvfølgelig køber sig fra det. Jeg vil dog stadig vove at påstå, at grøntsagsstænger er hurtigere end Just-eat’s levering.
Det har i hvert fald aldrig krævet den store indsats fra min (manglende?! :D) IQ at skære grøntsager til stave.. Hvis det er besværligt, kan man jo også bare lade være med at skære dem ud. Men så må man også leve med de mærkelige blikke, når man spiser en peberfrugt som et æble – men altså. Det må man tage med.
For mig er det i hvert fald vigtigt at grøntsagerne rent faktisk smager naturligt. Jeg magter ikke rende rundt med en eller andet fedtet gryderet i en boks. Ofte skærer jeg en masse grøntsags-stave og tager dem med i skole. Så er jeg dækket ind, hvis jeg skulle blive sulten, eller blodsukkeret måtte falde. I hvert fald, synes jeg, mange gør det sværere end det i virkeligheden er. Grøntsager bliver kogt, stegt, dampet og kamufleret i diverse krydderier og dressinger for at fjerne den værste smag 😉 Men hallo, størstedelen smager faktisk ganske fint i sig selv. Og man behøver slet ikke være i besiddelse af alle mulige mærkelige ingredienser. Kniv, skærebræt, that’s it.
Her kan i se hvor såre simpelt det kan være. Nogle vil måske synes det ser røvsygt ud. Indrømmet, det er måske ikke det fedeste materiale til din instagram profil, men det er nærende og friskt!
Jeg har typisk en tema-grøntsag (okay, for meget af det gode..) igennem dagen.
De her dag, var det peberfrugt og agurk der var toppen 😀
Og så selvfølgelig kaffe!
Her er billeder fra 2 dage. Opskrifterne undlader jeg. Jeg vil vove at påstå, at man næsten selv kan regne ud, præcis hvad det er, der er forgået. Typisk spiser jeg 3 hovedmåltider og så lidt grøntsager, nødder og bær igennem dagen God dag og weekend til alle. Man må i øvrigt meget gerne dele ens egne oplevelser og billeder, hvis man føler for det.
