Velkommen til SquatBuddies!

Hvem er vi?

10636175_10205390655311855_8777470282855168247_n

 

Bodil Mohr Hermansen:

1466283_391331604353844_4641545256440727638_n 10253899_391331627687175_1131376121795141266_n

Jeg har siden jeg var barn gået til mange forskellige idrætsgrene – fra dans, gymnastik og svømning til volley, fodbold og håndbold.
Håndbold kom til at spille en stor del af mit liv, jeg spillede fra jeg var 5 til jeg var 21 år og spillede endda med i den bedste række på Færøerne som 17 årig, hvor jeg var med som 2. målmand.
Da TarGet PowerGym slog dørene op i 2011, begyndte jeg at styrketræne. Jeg blev hurtigt bidt af at træne tung og kunne se, at min krop begyndte at ændre form, i løbet af et år havde jeg smidt 20 cm. I taljen.
I 2012 besluttede jeg mig for, at der skulle være et mål med min træning – det blev til styrkeløft, som består af squat, bænkpres og dødløft. I november 2013 havde jeg så min debut, vi var 5 i klassen, hvor jeg tog en anden plads og en dansk junior rekord i squat på 112,5 kg. Det er blevet til tre sølvmedaljer i alt, hvilken kun er en motivationsfaktor til at blive ved.
Mit næste stævne er i slutningen af november, hvor jeg håber på at være stærkere end nogensinde før.

– Bodil

Linnea Sara Moos:

IMG_2378 untitled-5515_bw-Org 5MB

Jeg har ligesom Bodil, været igennem hele spektret, når det kommer til sport. Jeg spillede tennis i mange år og ønskede at forbedre min kondition og startede derfor til boksning. Ketcheren blev siden skiftet ud med boksehandsker, som var min helt store beskæftigelse i flere år. Efter et par brækkede ribben, måtte jeg indse, at det ikke var det, jeg ville. Den konstante kamp om at komme ned i den rigtige vægtklasse og mange timers træning hver dag, resulterede i yo-yo vægt uden lige, og desuden var der et gymnasieliv, der lige pludselig var meget interessant. Efter gymnasiet og en del kilo senere, besluttede jeg mig for et tage et sabbatår. Jeg blev ansat hos Impuls, hvor jeg blev præsenteret for styrketræning. Jeg blev mere fokuseret på min kost og træning, og kunne virkelig mærke, hvor stor gavn min krop havde af netop dette. Fascinationen af hvordan kroppen egentlig fungerer, fik mig senere til at tage en certificering i anatomi & fysiologi og senere Fitness instruktør hos Fitness Institute. Da jeg i slutningen af mit sabbatår fik muligheden for at tage en AFAA Personal Trainer uddannelse igennem mit arbejde i Impuls, valgte jeg at tage et ekstra sabbatår. Det var også det år, jeg startede med at træne i TarGet. Og mødte Bodil. Men den kærlighedshistorie får i en anden dag. Efter at have trænet uden et egentlig mål i længere tid, savnede jeg en udfordring. Og den fik jeg. Jeg stillede i juni 2014 op i Natural Power Fitness. Her skulle jeg lave 1RM dødløft, 500 m roning og ikke mindst posering i meget lille bikini. 12 ugers diæt og 10 kg mindre, stod jeg på scenen. Den hårdeste og ikke mindst fedeste oplevelse i mit liv. Efterfølgende har jeg fokuseret meget på at forbedre min styrke, hvilket Bodil jo er den perfekte makker til. Jeg glæder mig til at se hvad det næste år byder på. Lige nu studerer jeg på KEA og overvejer om jeg skal på scenen engang i det nye år.
Egentlig havde jeg planlagt at skrive, hvordan jeg i løbet af de sidste par år havde fundet en balance her i livet. Men ærligt, så er jeg (og det ved de fleste, der kender mig) nok bare ikke en balance-kind-of-type. Og som sådan tror jeg ikke balance behøver at være definitivt ens for alle, på trods af, at det for tiden er et meget populært ord.
Alt eller intet. Hvis jeg virkelig brænder for noget, så går jeg helhjertet ind i det. Og så har det sidste år lært mig, at hvis du har fundet noget, der gør dig glad, så gør det ordentligt. Lad ikke andre forhindre dig i at gøre det.
Styrke, sund kost og kærlighed – Det er det tætteste, jeg når på min såkaldte balance.

– Linnea

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Velkommen til SquatBuddies!