Knald i låget & ballonmave

 Beklager photo-booth – det er sgu lidt let sluppet 😉

 

Nu brokker jeg mig altså. Det er jeg nemlig temmelig skrap til. Og derfor vil jeg også have lov til det. For dælen hvor er jeg træt og har ondt oven i mit hoved. Jeg har i flere år bøvlet med migræne. Da jeg startede med styrketræning og desuden lagde min kost om forsvandt det fuldstændig – og det er en af de bedste ting sund kost har gjort for mig. De sidste 4 måneder efter konkurrencen, hvor jeg ikke har fulgt nogen decideret kostplan, er jeg blevet bombarderet med migræneanfald. Og det er mildest talt voldsomt smertefuldt og irriterende. Og ja, I get it, det er ikke verdens undergang og der er mange der lider af det.. Men. Jeg har ganske enkelt svært ved at acceptere at min raske krop, som jeg selv synes, jeg tager mig noget så godt af, skal få så voldsomme reaktioner. Jeg vidste på forhånd at min krop ikke har det tætteste venskab med gluten, men der er så meget hype om det for tiden, så jeg tænkte lidt, at det var nok sådan et normalt problem. Men når jeg i løbet af dagen er ved at springe min bukser i luften og mit hoved er ved at eksplodere, så bliver jeg enormt træt, sur og ked af det. Ærligt, så magter jeg ikke være en af dem, der skal forbyde sig selv diverse madvarer og blive sat i forbindelse med ord som ”ortoreksi” og “fanatisk”. Jeg har været på diæt, jeg har forbudt mig selv alt i 4 måneder. Ikke mere. Men som jeg skrev i forrige indlæg, så bliver man sommetider nødt til lige at lytte til hvad det er kroppen siger – og det arbejder jeg virkelig på. For den taler altså forskellige sprog. Jeg bliver da snotforvirret når den råber ”jeg vil have kage” og på samme tid raser ”hvis du rører den kage, så smider jeg en ballon i din mave og hamrer dig i hovedet”. Og det sprog kan jeg sommetider bare ikke lige fatte, og ja, så vælger jeg altså kagen.

Og gang på gang bliver jeg tosset over at jeg får det så skidt, og det ville være genialt, hvis man på den ene eller anden måde, rent faktisk kunne prøve at fremkalde følelsen af hvordan det nu gik sidst. For fuldstændig velvidende om hvor skidt jeg får det efterfølgende, laver jeg gang på gang samme stunt. Og det tror jeg mange kender til

Jeg er udmattet (og taknemmelig) over, at den jeg holder allermest af, gang på gang, når jeg endnu engang har trampet i gulvet som et andet børnehavebarn og beordret bland selv slik, skal ligge og holde om mit hoved.

Jeg synes det er pinligt. Virkelig pinligt, konstant at skulle være besværlig og spørge ind til hvad der er i maden og kigge på absolut alt i supermarkedet – men også lidt spændende. Sikke mange bæ-ting, man kan putte i mad!

Nå, nok brok – nu bliver resten happy times:

At få konstateret, at jeg ikke kan tåle laktose eller gluten er udover at være en pain in the ass, en lettelse.

For hvad nu?

Jeg har lagt mit liv om før, det gør jeg gerne igen, såfremt det hjælper. Der er så mange, der lider af migræne, som ikke kender til årsagen. Jeg kan kun være taknemmelig for, at jeg ved præcis, hvad udløser det, og jeg rent faktisk kan spise mig udenom om det. Intet mindre end fantastisk.

Jeg tror på at man ikke skal slå sig til tåls med diverse symptomer – der er altid en årsag, og jeg er af den overbevisning, at det rigtig tit kan løses med ændringer i kosten – så det er bare i gang med at eksperimentere.

Jeg modtager gode råd og forslag med kyshånd. Og hvis der er nogen, der har erfaringer med hvorvidt, man efterhånden kan implementere lidt i kosten igen, så er jeg lydhør. Jeg er nemlig færdig med at finde årsager på Netdoktor. Jeg har, som lettere hypokonder, diagnosticeret mig selv med mindst 3 nye problemer hver gang, jeg klikker derind.

 

Og så en bøn til producenterne af glutenfri produkter: ”kunne man finde en løsning hvor sukkerindholdet ikke er 10 gange så højt?” jeg er udmærket godt klar over, at jeg ikke er allergisk overfor sukker, men det virker sgu lidt som om at det, der normalt ville være hvedemel, nu er byttet ud med rørsukker.

 

Og så er dette jo en ultimativ udfordring – jeg sagde for et par uger siden jeg manglede et mål. Det her er da den vildeste udfordring – Den tager jeg! Og det sier jeg jer, hvis jeg klarer december uden pebernødder, så er det min ultimativt største bedrift. Nogensinde.

 

(Jeg har i øvrigt planer om at slæbe Bodil med på min December-diæt. Det har jeg bare ikke lige fortalt hende endnu.. Men jeg kan fornemme at vi sammen hurtigt kunne blive 2 marcipangrise. Og det kommer ikke til at ske) – Bodil har i øvrigt netop svaret at marcipangris ikke er det værste man kan være.

Hvad siger i til nogle før/efter billeder fra henholdsvis 1. Og 25. December? 😀 Så må vi se om det bliver marcinpangrise eller bare grise 😉

 

/Linnea

Før/efter Gluten&Laktose

Det er faktisk mere grænseoverskridende end jeg troede at ligge billeder af en ikke så køn mave op. Tænkte egentlie, at blufærdigheden var long gone efter konkurrencen, men nu har flere spurgt ind til om det nu kan være så slemt med dem mave. Og ja, oprigtigt, jeg synes faktisk, det er temmelig vild forskel.

Til venstre er taget morgen, og det til højre er taget morgenen efter, hvor jeg fik havregrød inden jeg gik i seng. Beklager hvis nogen, bliver forargede over bar-røv billeder – tænker i har set noget mere chokerende 🙂